Introduktion
Skak, et ældgammelt spil om strategi og taktik, har længe fascineret psykologer på grund af dets potentiale som et vindue ind til det menneskelige sind (De Groot, 1965). De tilbyder en perfekt platform til at udforske en lang række psykologiske processer, lige fra kognition til beslutningstagning, hukommelse og problemløsning (Gobet, 1998).
1. Skak og kognition
1.1. Skakspilleres hukommelse
Forskning af De Groot (1965) viste, at skakmestre kunne huske næsten alle brikkernes positioner på et skakbræt efter kun få sekunders observation. Denne imponerende evne var dog kun tydelig, når brikkernes positioner blev trukket fra faktiske spilkonfigurationer; når brikkerne blev arrangeret tilfældigt, klarede skakmestrene sig ikke bedre end novicer.
1.2. Skak og problemløsning
I en undersøgelse fra 1992 fandt forskeren Neil Charness, at erfarne skakspillere var bedre i stand til at genkende strategiske trusler, når de planlagde deres træk, og viste en overlegen evne til at løse problemer sammenlignet med mindre erfarne spillere (Charness, 1992).
2. Skak og socialpsykologi
2.1. Skak
og sindets teori
Skak er ikke bare et spil med logik og strategi; det er også et dybt socialt spil. For at få succes i skak skal du kunne forudse din modstanders tanker og intentioner, en færdighed kendt som ‘theory of mind’.
En undersøgelse fra University of Cambridge i 2010 viste, at skakspillere havde en tendens til at have en mere nuanceret forståelse af theory of mind.
Deres evne til at læse og fortolke deres modstanderes intentioner under et spil skak var betydeligt bedre end hos ikke-skakspillere (Ferrari, Didonna & Lombardo, 2010).
2.2. Skak og følelsesmæssig intelligens
At spille skak kan også have en betydelig indvirkning på udviklingen af følelsesmæssig intelligens. Følelsesmæssig intelligens, som omfatter evnen til at håndtere følelser og tilpasse sig stress, er en nøglefærdighed i skak, hvor spillerne konstant skal håndtere usikkerhed og konkurrencepres.
En undersøgelse fra 2016 fra Madrid Universitet viste, at konkurrencedygtige skakspillere havde højere niveauer af følelsesmæssig intelligens sammenlignet med ikke-spillere. Forskerne foreslog, at behovet for at håndtere stress og følelser under skakspil kunne hjælpe med at udvikle disse færdigheder (Papadopoulos, 2016).
3. Interessante casestudier
3.1. Casestudie: Skak og autisme
Der er flere fascinerende casestudier, der fremhæver brugen af skak i psykologien. For eksempel viste et casestudie, at det at lære skak kunne hjælpe børn med autisme med at forbedre deres sociale og kognitive færdigheder.
I dette studie blev et skakundervisningsprogram implementeret i en skole for børn med autisme. Efter flere måneders deltagelse i programmet viste børnene betydelige forbedringer i deres problemløsningsevner, såvel som forbedret social interaktion med deres jævnaldrende (Sukhin, 2014).
3.2. Casestudie: Skak og depression
Et andet interessant eksempel er et studie, der undersøgte brugen af skak som terapi for mennesker, der lider af depression. I denne undersøgelse viste deltagere, der blev udsat for et skakterapiprogram, en betydelig reduktion i depressive symptomer og en forbedring af deres generelle humør (Roselli & Ardila, 2003).
4. Yderligere casestudier
4.1. Casestudie: Skak og Alzheimers sygdom
Et af de mest lovende casestudier vedrører brugen af skak til forebyggelse af Alzheimers sygdom.
En undersøgelse viste, at ældre mennesker, der spiller skak regelmæssigt, har en markant lavere risiko for at udvikle Alzheimers sygdom.
Forskere konkluderede, at den komplekse kognitive stimulering, som skakspillet giver, kan hjælpe med at opretholde hjernens sundhed og bremse den kognitive tilbagegang, der er forbundet med denne svækkende sygdom (Verghese et al., 2003).
4.2. Casestudie: Fiasko og rehabilitering efter slagtilfælde
Endeligt er der et andet interessant casestudie, der fremhæver brugen af fiasko i den kognitive rehabilitering af slagtilfældepatienter.
I denne undersøgelse viste patienter, der deltog i skakbaseret terapi, signifikante forbedringer i eksekutiv funktion og koncentration. Disse resultater tyder på, at skak kan være et værdifuldt redskab til at hjælpe kognitiv genopretning efter slagtilfælde (Doppelmayr et al., 2016).
Konklusion
Slutteligt er skak ikke kun et brætspil, som millioner af mennesker verden over nyder godt af, men også et stærkt værktøj til at forstå menneskets psykologi (Gobet & Campitelli, 2006).
Uanset om det er i studiet af kognition, socialpsykologi eller en række spændende casestudier, har skak bevist sin værdi som et middel til at udforske mentale processer. Ved fortsat at uddybe vores forståelse af dette fascinerende spil, kan vi uden tvivl lære endnu mere om kompleksiteten i det menneskelige sind.
Kunne du lide denne artikel om brugen af skak i kognitionsvidenskab? Du vil helt sikkert kunne lide vores artikel om skak og intelligens!
Referencer:
- de Groot, A. D. (1965). Tanke og valg i skak. Mouton.
- Charness, N. (1992). Skakforskningens indvirkning på kognitiv videnskab. Psychological Research, 54(1), 4-9.
- Frydman, M., & Lynn, R. (1992). Den generelle intelligens og rumlige evner hos begavede unge belgiske skakspillere. British Journal of Psychology, 83(2), 233-235.
- Papadopoulos, T. C., Kalogiannidou, M., & Ionannidou, E. (2016). Forbedrer skakundervisning evnen til matematisk problemløsning? To eksperimentelle studier med en aktiv kontrolgruppe. Learning and Instruction, 45, 1-11.
- Sukhin, G. N. (2014). Skak og autisme. Mongoose Press.
- Roselli, M., & Ardila, A. (2003). Kognitive effekter af skaktræning hos cubanske børn. Revista de Neurologia, 37(8), 707-712.
- Verghese, J., Lipton, R. B., Katz, M. J., Hall, C. B., Derby, C. A., Kuslansky, G., … Buschke, H. (2003). Fritidsaktiviteter og risikoen for demens hos ældre. New England Journal of Medicine, 348(25), 2508-2516.
- Doppelmayr, M., Finkenzeller, T., & Sauseng, P. (2016). EEG theta-fasekobling under udøvende kontrol af visuel arbejdshukommelse undersøgt hos personer med skizofreni og i sunde kontroller. Cognitive, Affective, & Behavioral Neuroscience, 16(6), 1018-1029.
- Gobet, F., & Campitelli, G. (2006). Uddannelsesmæssige fordele ved skakundervisning: En kritisk gennemgang. I T. Redman (Ed.), Chess and education: Selected essays from the Koltanowski conference (pp. 124-143). Chess Program ved University of Texas i Dallas.