Den cykladiske civilisation er den ældste i Europa og blomstrede i Det Ægæiske Hav i det 3. årtusinde f.Kr. Deres marmorkunst var meget stiliserede fremstillinger af den menneskelige form med minimale geometriske linjer, hvilket giver dem en slående lighed med moderne kunst i dag.

Kongen repræsenterer en stærk mandsfigur med minimale brede skuldre, mens dronningens idol er dedikeret til den mest betydningsfulde periode i en kvindes liv, graviditeten.  

Folkets figur har vejledende linjer med hænderne under brystet og benene samlet. Rytteren er en hest fra den trojanske krig, fundet på basrelief-dekorationen af en vase fra øen Mykonos.  

Tårnet er en kopi af den massive indgang til det 2.500 år gamle marmortempel, som stadig er øen Naxos’ vartegn. Endelig er bonden hovedet af det mest kendte marmoridol fra denne periode.

Noget historisk baggrundsviden om Kykladerne

Kykladerne er en gruppe øer i det sydlige Ægæiske Hav, der ligger mellem det græske fastland og Tyrkiet. Navnet blev opfundet i arkaisk tid, fordi øerne danner en grov cirkel (kyklos) omkring den centrale og (på det tidspunkt) mest hellige ø Delos.

Øerne havde en distinkt kultur i den tidlige og mellemste bronzealder og genvandt regional betydning i de arkaiske og klassiske perioder.

Kykladerne i den tidlige bronzealder

Kykladerne består af mere end to hundrede små øer, hvoraf de vigtigste er Naxos, Melos, Paros, Thera, Siphnos, Ios, Kea, Andros, Tenos og Mykonos.

Øerne viser tegn på bosættelse så tidligt som 5000 f.Kr., højst sandsynligt af rejsende fra Lilleasien. Et af øernes vigtigste råmaterialer var obsidian (eller vulkansk glas), som blev brugt til slibning og eksporteret til hele Ægæerhavet. Melos var særlig rig på dette værdifulde råmateriale.

I den tidlige bronzealder blev der også eksporteret bly, kobber og marmor. Disse naturressourcer førte til en vis velstand, der varede gennem hele bronzealderen og kan opdeles i tre forskellige faser: Tidlige, mellemste og sene Kyklader. De præcise datoer for disse perioder er stadig meget omdiskuterede.

Kykladiske skakbrikker

Arkaiske og klassiske Kyklader

Kykladerne genvandt en vis regional betydning i de arkaiske og klassiske perioder, især bystaterne på øerne Delos og Naxos. Delos var stedet for en vigtig helligdom for Apollo fra 700 f.Kr, guden og hans søster Artemis blev faktisk født på øen i den græske mytologi.

Naxos havde vigtige templer til ære for Apollon, Demeter og Dionysos, hvoraf sidstnævnte blev født på øen ifølge mytologien. Man mener også, at Dionysos giftede sig med Ariadne på Delos, og denne begivenhed blev fejret hvert år i arkaisk tid.

I det 8. århundrede f.Kr. grundlagde Naxos den første græske koloni på Sicilien, og i det 6. århundrede f.Kr, førte tyrannen Lygdamis, hjulpet af sin allierede Peisistratus, tyrannen af Athen, en periode med velstand for Naxos.

Det var på dette tidspunkt, at Apollon-templet blev bygget, og Dionysia-festivalen – berømt i hele den græske verden – blev skabt for at ære Dionysos, vinens gud. Fra det sjette århundrede f.Kr. begyndte øen Paros at eksportere sin hvide Pari-marmor, som græske skulptører og arkitekter satte så stor pris på.

I det turbulente femte århundrede f.Kr., hvor Persien forsøgte at erobre Grækenland, blev flere af de kykladiske øer fremtrædende. Naxos blev angrebet i 499 f.Kr. og igen i 490 f.Kr. af Darius’ persiske styrker, og øen var et vigtigt medlem af de forenede græske styrker, der kæmpede mod og besejrede perserne i de berømte slag ved Salamis i 480 f.Kr. og Plataea i 479 f.Kr.C.

Fra 478 f.Kr. og frem var mange øer medlemmer af Delosforbundet, ledet af Athenerne, som havde sit skatkammer på øen Delos (indtil det blev overført til Athen i 454 f.Kr. C.), og som blev skabt for bedre at kunne afvise spartansk aggression.

Under Peloponnesiske Krig (431-404 f.Kr.) mellem Athen og Sparta. C.) mellem Athen og Sparta og deres respektive allierede, var Kykladerne generelt på Athens side, men der var tilfælde af uenighed, måske mest berømt på øen Melos, som aktivt havde støttet spartanerne og derfor blev angrebet og besejret af athenske styrker fra 417 til 415 f.Kr.

Alle mænd på øen blev dræbt, og alle kvinder og børn solgt som slaver. Da den anden athenske liga blev etableret fra 377 til 355 f.Kr., tog øerne igen Athens side i forsvaret mod Sparta, men også denne gang var der episoder med oprør, især på Keos i 363 f.Kr.C.

Græsk skakspil med kykladisk kunst


De hellenistiske Kyklader

I den hellenistiske periode (fra det 2. århundrede f.Kr. og frem) var Kykladerne en vigtig del af Middelhavet. -C.) kom øerne under de egyptiske ptolemæeres herredømme og i romertiden under athensk herredømme (166 f.Kr.), men forblev alligevel en del af Kykladerne.C.), men de nød ikke desto mindre en ny periode med velstand takket være deres kommercielle position i Det Ægæiske Hav.

Denne periode fik en dramatisk afslutning med mithridaernes angreb på Delos i 88 f. Kr. C. af Mithridaeans og den efterfølgende installation af en piratbase i øhavet af Athenodoros i 69 B.C.

Faktisk varede øernes ry som et tilflugtssted for pirater indtil middelalderen og derefter. Endelig forsvandt de sidste rester af græsk civilisation på øerne, da mange græske templer blev omdannet til kristne basilikaer i det femte og sjette århundrede e.Kr.

Men fra midten af det tyvende århundrede og frem blev verden igen mindet om Kykladernes bidrag til den vesteuropæiske civilisation, da arkæologiske udgravninger viste, at øerne havde været en del af den græske kultur. til den vesteuropæiske civilisation, da arkæologiske udgravninger afslørede de vigtige steder Akrotiri (på Thera – nu Santorini), Ayia Irini (Kea), Phylakopi (Melos), Kastri (Syros), Kavos (Keros), Skarkos (Ios), Paroikia (Paros) og Strophilas (Andros).

Disse steder bliver stadig udgravet i dag, og de fortsætter med at give værdifuld information om livet i det gamle Ægæerhav.

Metal Artistic Chessboard