I denne artikel skal vi se på remis i skak. I den vil du lære i detaljer om de forskellige regler, der fører til remis, såvel som bag kulisserne af remis på et højt niveau!
Summary:
2 – Skaktrækningen, afhængigt af skakspillerens farve
3 – Lodtrækning efter gensidig aftale
4 – Parlor-lodtrækning: Skakkens verden
5 – Skakreglerne, der fører til remis./a>
a – Dødvandet i skak.
p>b – Evig skak
1 – Skakremisen
Dette kaldes en remis, et uafgjort parti eller blot en uafgjort.
En remis er ikke et nederlag for nogen af spillerne, hver spiller vinder et halvt point. ⚖️
På det højeste konkurrenceniveau er remis det mest sandsynlige udfald. Faktisk var Capablanca så bekymret over dette, at han foreslog at ændre skakspillet betydeligt (tilføje flere brikker, flere felter …) for at forhindre, at spillet løb tør for træk. Han mente, at en forøgelse af antallet af fremragende spillere ville føre til for mange remiser, hvilket ville gøre skak mindre interessant. Faktisk var hans personlige holdning, at uden fejl ville man ende med en remis. En analyse i The Week in Chess viser, at mellem 1999 og 2002 var 55% af FIDE-partier (spillere med en ELO-rating) remis. Remisen
er derfor en væsentlig del af skakspillet, lad os prøve at forstå den sammen.
Remisen er meget mindre hyppig på et lavere niveau. Da der er langt flere fejl, bliver spillet oftere afgjort på den ene eller den anden måde.
2 – Remisen i Black & White
På et meget højt niveau er det mest sandsynligt, at et parti ender remis. Men en interessant kendsgerning at analysere er, at hvide vinder (på højeste niveau) langt oftere end sorte! Da hvid har fordelen af det første træk (det er altid hvid, der starter), er det mere sandsynligt, at hvid vinder. Det
siges generelt, at hvid skal have to fejl for at tabe, mens en minimal fejl for sort er nok.
Dette fører derfor til en strategi, der afhænger af den farve, spilleren har i konkurrence, når han har sort, kan han forsøge at få remis. Og vinde med hvid! Men ingen panik, en skakmatch afgøres ikke i et enkelt parti, men i mange flere, og for at vinde skal en spiller vinde et vist antal partier i træk. Så spillet forbliver fair!
3 – Remis efter gensidig aftale
“Partiet er remis, hvis begge spillere beslutter dette efter gensidig aftale under partiet. Dette afslutter straks spillet. (Se artikel 9.1)”
77. FIDE-kongres i Dresden (Tyskland) i november 2008
En af de måder at trække på, som vi sjældent tænker på, er remis ved gensidigt samtykke. En spiller kan bede en anden om at trække. Det er nogle gange meget ondskabsfuldt, fordi der er sat et helt psykologisk spil i gang. Du kan forestille dig det mentale pres, det kan udøve, da den anden spiller ikke rigtig ved, om det er i hans interesse at acceptere et sådant forslag … Og ja, skak handler også om at bluffe!
Uanset hvad du mener om det, er det tilladt at bede om (og opnå, hvis modspilleren ønsker det) remis.
4 – Salon-lodtrækningen: Skakverdenen
En salonremis eller “stormesterremis” er også en remis efter gensidig aftale, normalt på mindre end 20 spillede træk. Dette er et tilfælde, der nogle gange opstår i konkurrence, når spillere ønsker at trække sig fra partier, der er mindre interessante eller vigtige for dem. Deres stilling bevares ved kun at få remiser, og de ønsker at gemme deres koncentration til en anden kamp.
Det er ret skuffende for tilskuerne, da det er lidt af en non-starter. Men hey, det er en del af skakverdenen. Og så giver det mening at spare sig til den vigtigste kamp.
5 – Skakreglerne, der fører til remis
Et skakparti kan ende uafgjort på flere forskellige måder. Vi har undtagelsestilfældene, på det høje niveau brugen af remis for at redde sig selv, gensidigt samtykke og forskellen mellem sort og hvid. Lad os nu
se på reglerne for selve det spil, der resulterer i remis.
a – Dødvandet i skak
“Partiet er remis, når spilleren med trækket ikke har nogen lovlige træk, og hans konge ikke er i
skak.
Partiet siges derefter at ende i et “dødvande”. Dette afslutter straks partiet, forudsat at det træk, der giver patstillingen, er lovligt.“
77. FIDE-kongres i Dresden (Tyskland) i november 2008
Pat er dette paradoks:
- En spiller har egenskaben, han skal spille (han kan ikke lade sin tur passere).
- Han kan ikke spille, intet træk, han kan foretage, ville være lovligt.
For eksempel (dette er ofte situationen i pat) kan kongen ikke spille uden at sætte sig selv i skak (hvilket er forbudt), og bønderne er blokeret. Derfor er intet træk muligt. Men det betyder ikke, at kongen er i skak.
Det er det, der giver en dødboldsituation. Selvom kongen ikke er i skak, kan den ikke flytte, og spilleren kan ikke flytte nogen anden brik. Hvis disse forklaringer ikke er nok for dig, og begrebet dødvande stadig er uklart for dig,tjek vores artikel om at forstå pat!
Du kan ogsålæse vores artikel om oprykning, så du undgår at komme i dødvande under din oprykning ved at vælge underoprykning!
b – Evig fiasko
Endnu en skak er, når kongen ikke kan undslippe modstanderens skak, men ikke bliver sat skakmat som følge heraf.
Dermed vil han ikke være i stand til at vinde, og han vil heller ikke være i stand til at udvikle sit spil. Det er remis.
Hvis du vil forstå evigskak mere indgående og med eksempler, så tjek vores artikel om evigskak!
c – Gentagelse
“Partiet kan trækkes, hvis en identisk stilling er ved at opstå eller lige er opstået mindst tre gange på brættet. (Se artikel 9.2)”
77. FIDE-kongres i Dresden (Tyskland) i november 2008
Repetition er, når den samme stilling på brættet gentages 3 gange i træk. Dette resulterer så straks i en remis.
d – Reglen om 50 træk
“Reglen om halvtreds træk. Hvis der i 50 træk ikke har været afbytninger eller bondetræk, er det remis! Især undgår man slutspil med for lidt materiale til at sætte skakmat, og at den ene spiller fortsætter med at spille for at vinde tid.”
77. FIDE-kongres i Dresden (Tyskland) i november
2008
Reglen om 50 træk er remis, når der er spillet 50 træk siden det sidste bondeslag eller skub.
Og mere generelt:
“Partiet er remis, når en stilling er sådan, at ingen spiller kan sætte modstanderens konge skakmat med en række lovlige træk. Spillet siges at ende i “død stilling”. Dette afslutter straks spillet, forudsat at det træk, der frembringer stillingen, er lovligt. (Se artikel 9.6)”
77. FIDE-kongres i Dresden (Tyskland) i november 2008
Og endelig er her en situationsanalyse fra GM Manuel Apicella til at afgøre, om man skal acceptere den remis, som modstanderen har foreslået:
Kilder :
http://www.echecs.asso.fr/livrearbitre/110.pdf
https://theweekinchess.com/